Sex & samlivRådgivningKognitiv terapiCoachingForedrag & undervisningKontakt & infoLinks
 
 
Tilbage til forsiden

Profil   

Mit navn er Jesper Fugl. Jeg er 49 år og oprindelig fra Nakskov, men har siden 1992 boet i Kolding. Jeg er gift med Lena, og sammen har vi to dejlige drenge, Emil på 10 år og Mikkel på 9 år.

Jeg har gennem 31 år arbejdet indenfor det pædagogiske område, og gennem årene blevet meget optaget af kommunikation og relationerne mellem mennesker. Blev i 2000 uddannet pædagog, og har de sidste 18 år arbejdet indenfor specialområdet. I 2006 startede jeg min uddannelse som sexolog og derefter parterapeut, og har siden specialiseret mig indenfor dette område.

Relationer mellem mennesker og udvikling af vores ressourcer og evner har altid interesseret mig. Mit ønske er derfor at hjælpe andre med at kommunikere, hvad deres ønsker, følelser og behov er - på en positiv og konstruktiv måde, så de føler sig set, forstået og hørt.

Jeg syntes, det er vigtigt, at vi gør os umage for at få det bedste ud af det liv, vi har. Vi skal ikke nøjes med eller affinde os med dårlige livsvilkår eller parforhold, som vi ikke føler os godt tilpas i. Nogle gange har vi alle brug for et råd eller en hjælpende hånd til at komme videre og se tingene på en ny og mere positiv/konstruktiv måde.

Jeg ser det som min fornemmeste opgave som sexolog og parterapeut, at få folk til at se mere positivt på sig selv og parforholdet. Blive bedre til at kommunikere og fortælle hvad det er man ønsker sig af sin partner/andre mennesker og generelt turde snakke mere om det seksuelle og bringe det ind i sin dagligdag.

Jeg tror på, at hvis man er glad for sig selv og sit parforhold, vil der være større sandsynlighed for at have et velfungerende sex og samliv. Et velfungerende sex og samliv er sundt for både krop og psyke, samtidig vil det give mere selvtillid, man bliver kærligere, smukkere, får mere overskud i hverdagen og ser lysere på livet.


Faglig baggrund

• Certificeret Sexolog fra Joan Ørting.
• Certificeret Parterapeut fra Joan Ørting.
• Certificeret basisår i systemisk teori og metode fra DISPUK.
• Certificeret i Præsentationsteknik fra Rahbæk & Thomsen
• 22 års erfaring indenfor det pædagogiske område.

 

Artikel fra Kolding Ugeavis - 2. april 2008: Tryk her

Artikel fra jyskevestkysten.dk - 8. juni 2010: Tryk her

Artikel fra jyskevestkysten.dk - 15. juni 2010: Tryk her

Artikel fra jyskevestkysten.dk - 5. juli 2010: Tryk her

Artikel fra farsbaby.dk - februar 2011: Tryk her